Dette er den fremgansmåde vi brugte til vores allerførste all grain bryg, Kong Vinter.
Efterfølgende har vi fået bygget et par magnetomrørere, så siden er revideret 12.11.2011.
Der er ingen der siger det SKAL gøres sådan her, det har vi bare valgt at gøre.

Dag -2Dag -1Dag 0Dag 8Dag 21Dag 22

2 dage før brygdagen:

Isterninger lægges i fryseren. Disse skal bruges til et isbad som gærstarteren skal i, for at køle den ned til en temperatur gæren kan overleve i.

2
Dagen før brygdagen:
Kl. 8.42

Gæren, en WLP510 Bastogne Belgian Ale fra White Labs, tages ud af køleskabet for at tilvænne sig den rette temperatur, 2-6 timer før brug. Ifølge White Labs, har WLP510 det bedst ved en temperatur mellem 19 og 22°C. Læs mere om gæren her.
Til gærstarteren skal vi af udstyr bruge: et thermometer (blev smadret umiddelbart efter fotoet blev taget - god start) en gryde, et låg, et piskeris, et isbad og en beholder til gærstarteren. her bruger vi et juice glas på 1 liter. Åbningen kunne tidækkes med køkkenrulle, staniol eller evt. et skruelåg der ligger løst på flasken, men vi har boret et hul i låget så det passer til en gærlås. Vi har senere købt to kolber på hhv. 1 og 2 liter.
Vi laver en gærstarter på O.G. 1.040, og størrelsen afhænger af brygget og hvor gammel gæren er, og om man bruger magnet omrøre eller ej, vores plejer at være på 0,5 - 0,7 liter, og til undergæret øl min. dobbelt så stor, og med to gær i.

Kl. 14.49 Vandet bringes i kog og maltekstrakten hældes i. Pas på, det kan nemt koge over.
Kl. 15.03 Maltekstrakten piskes ud i vandet mens det koger i et par minutter. Blandingen står herefter og simrer i ca. 15 min. under låg.
Kl. 15.05 Kolben rengøres i soda og står med Iodophor i, i 5-10 min.
KL. 15.20 Den kogte maltekstrakt sættes i vandbad under låg for at undgå infektion. Her står den til temperaturen er kommet under 24°C hvilket gik hurtigere end forventet, efter 10 min. i is bad var temperaturen nede på 13°C.
Kl. 15.25 Den afkølet blanding hældes på kolbe sammen med gæren. Toppen af gær "vial'en" kan evt. lige dyppes i Iodophor badet inden den åbnes og hældes i gærstarter beholderen.

Brygdagen:
Kl. 12.00

Til Kong Vinter skal vi bruge 6 kg Munich malt. Det har vi købt kværnet fra Brygladen. 500 g kandis og 100 g humle købt fra Maltbazaren. Humlen er en engelsk W.G.V - Whitbread Golding Variety. Derudover har vi købt stjerneanis til at give øllen en snert af jul. Vi har også købt nelliker, men det vides endnu ikke om vi vil bruge det. Opskriften kan ses her.
Kl. 12.44
Koge-, køle- og recirukuleringsudstyr er venligst udlånt af Humledusk. Det er her blevet rengjort i soda og der er tændt op for 19 liter koldt vand i gryden.
Kl. 13.34
Malten er målt af, 6.080 g var der i sækken.
Kl. 13.37 De 19 liter vand er kommet op på 68° og malten, 6 kg. munich malt, hældes i gryden under omrøring. 53 min. tog det at varme vandet op til den rette temperatur.
Kl. 13.41 Recirkulations slangen lægges oveni mæsken. Den anden ende af slangen tilsluttes tappehanen, der lukkes op for, og urten der ligger under indstas sien bliver pumpet op over mæsken.
Kl. 13.42 Der mæskes ved 68° i 70 min.
Kl. 13.48 Indsats sien havde tendens til at blive tilstoppet, så der blev til tider rørt i gryden. Her kunne ønskes en ske i træ da det var hårdt arbejde for mand og plastic grydeske.
Kl. 14.10 W.G.V. humlen bliver vejet. Her den første portion der skal koges i 60 min.
Kl. 14.18 Bitterhumle, krydderier og aromaahumle står og venter. En vigitg del af hjemmebryg er at smage godt øl imens. Der blev smagt både hjemmebryg og virkelig virkelig god øl fra Frederiksodde Haandbryggerlaug. "Håndbog i ølbrygning" af Simon Wrisberg var der også tid til at kigge lidt i.
Kl. 14.38 Tubegaze bliver lige kogt for en god ordens skyld, ved siden af 3 liter vand til efterygdning.
Kl. 14.40 Humle og krydderier er pakket ind i tubegaze og er klar til at blive kogt i urten.
Kl. 14.47 Der udmæskes i 10 min ved 78°.
Kl. 15.02 Indsats sien er klodset op så urten kan rende gennem filteret og ned i gryden.
Kl. 15.05 Et kig ned i indsats sien.
Kl. 15.06 Urten render meget langsomt igennem sien.
Kl. 15.07 Der røres lidt i mæsken for at få urten gennem sien.
Kl. 15.10 Der er lidt mere gang i sagerne nu.
Kl. 15.19 3 liter vand på 78° bliver brugt til eftergydning.
Kl. 15.20 Der bliver rørt lidt mere i mæsken, der er blevet noget lettere at røre rundt i, men alligevel...
Kl. 15.20 ...må grydeskeen gi' op.
Kl. 15.30 Indsats sien løftes af gryden.
Kl. 15.31 Nu skal urten op at koge.
Kl. 15.33 Chilleren er kommet i gryden for at koge med urten så den er fri for urenheder.
Kl. 16.01 Urten koger stadig ikke.
Kl. 16.09 Nu er der kommet kog i gryden, og sok 1, tubegazen med bitterhumle, kommes i urten.
Kl. 16.09 Sokken hjælpes lidt på vej.
Kl. 16.10 500 g kandis hældes i.
Kl. 16.10 Godt ser det ud.
Kl. 16.42 For ikke at snakke om den himmelske duft. Det er nok svært at få duft med på et foto, men prøv alligevel at stikke snuden helt op i skærmen og duft til billedet her.
Kl. 16.59 De sidste 10 min af kogetiden skal krydderierne med. 1 stjerneanis og 8 nelliker.
Kl. 17.00 Der tappes af for at få en måling.
Kl. 17.09 Humlen fiskes op.
Kl. 17.15 Selvom temperaturen ikke er nede på 20° i måleglaset er O.G. høj.
Kl. 17.15 Der er meget væske der er fordampet under kogningen, så vi vælger at hælde 1,5 liter kogende vand i for at komme op omkring de 19 liter og måske få en O.G. på 1.066 der er målet.
Kl. 17.18 Fittings og armaturer passer ikke altid sammen, så vi er flyttet i bryggerset så chilleren kan blive fodret med koldt vand.
Kl. 17.26 Langsomt falder temperaturen.
Kl. 17.48 Farven er måske en anelse lys af en dubbel at være, men flot. Selv med mere vand i urten lander O.G. på 1.074 og ikke 1.066 som var målet.
Kl. 18.02 Temperaturen står nærmest stille ved 43°.
Kl. 18.05 Efter 47 minutter vil temperaturen ikke længere ned end 42°, så vi vælger at tage chilleren op og se om temperaturen er faldet efter urten er tappet i gærspanden.
Kl. 18.07 Der åbnes for hanen.
Kl. 18.07 Urten på vej i gærspanden, der forinden er rengjort og desinficeret i Iodophor.
Kl. 18.08 Temperaturen stiger, nu 43°!?!?
Kl. 18.17 17 liter fik vi over på gærspanden, 2 liter mindre end målet.
Kl. 18.25 Stadig 42°...!?!
Kl. 18.26 Isbad og stadig 42°...!?!?
Kl. 18.52 Efter en halv time i isbad og stadig 42° må der være noget galt. Efter en måling af rum temperaturen der viser 46°, må vi jo nok se i øjnene at thermometeret er stået af.
Kl. 19.21 Vi opgiver at få et splinternyt trådløst stege thermometer til at virke, og med tabet af 3 thermometre, så ved vi ikke hvor varmt eller koldt der er i gærspanden da både nær- og fjernlager er tømt for thermometre. Spanden føles kold, så den vil nok være klar til gæren, alligevel vælger vi at lade den stå et par timer i stue temperatur inden gæren hældes i og gærrøret kommer på plads.

Spanden stilles til gæring ved 19°-20° en uges tid inden den bliver stikket om til anden gærspand.

8 dage efter brygdagen:
Kl. 13.36

Så kom dagen hvor vi skulle omstikke øllet til 2. fermentering. Et eller andet sted håbede man der ville komme en duft af jul da låget blev løftet af, men den duft der trængte ind i trynen på os var en syrlig stank, der mest af alt mindede om det, der nogen gange kommer retur efter en meget våd julefrokost, det var det nærmeste vi kom julestemningen i denne omgang. Der stod skrevet under brygningen at det var en skam billeder ikke kunne dufte, men.... vær glad for det!!!
Kl. 13.36
Hæverten er trængt gennem den ildelugtende gær kage.
Kl. 13.37
Omstikningen til ren spand, desinficeret med klorin, er i gang. Her gælder det om ikke at ilte for meget.
Kl. 13.38
En mørk juleøl får vi ikke, men flot ser det ud, og duften er nu meget bedre.
Kl. 13.40 Omkring 15 liter er vi nede på nu, et godt stykke fra de 19 liter vi gik efter.
Kl. 13.45 Sådan så der ud i den første gærspand efter omstikningen. ÆV!!!

Dagen før øllet skal tappes:
Kl. 10.39

Flaskerne klargøres. De var i forvejen skyllet efter brug og renset for gamle etiketter. Her får de en tur i vand med Soda... Man er fristet til at kalde det for sodavand, ho ho...
Kl. 10.40
Flaskerne skylles godt og stilles til tørre.

Tappedagen:
Kl. 11.42

Flaskerne bliver brændt af i ovnen. De stilles i en kold ovn, som indstilles til 150°. Når temperaturen er nået, "bages" de videre i 10 min.
Kl. 13.02
Flaskerne stilles med bunden i vejret for at mindske risikoen for infektion gennem luften.
Kl. 13.05 Omkring en halv liter vand koges, og 84 g. rørsukker smeltes deri. Blandingen stilles til afkøling så den kommer ned i stuetemperatur. Mængden på 84 g. er et ønske om at lande på et CO2 indhold på 2,1. En belgisk dubbel som dette er, har normalt et CO2 indhold på 1,9-2,4. Da vi har 17 liter øl, der er gæret ved 20°, skal vi tilsætte 84 g. sukker.
Kl. 14.09 Udstyret til måling og tapning rengøres og desinficeres med Chemipro.
Kl. 14.18 En pipette bruges til at opsamle øl til måling.
Kl. 14.19 Ned i måleglasset.
Kl. 14.26 Hydrometer/Oechslevægt fortæller os F.G. er landet på 1018, Det giver en Alc. % på 7,3.
Kl. 14.36 Sukkervandet tilsættes, og der omrøres forsigtigt. Det kan ikke undgås at hvirvle bundfaldet op. Man skulle nok omstikke øllet endnu en gang, inden sukkeret bliver omrørt.
Kl. 14.49 Slangen påmonteres auto hæverten. Hvad kommer i kontakt med øllet og hvad gør ikke? Man skal passe utroligt meget på hygiejnen.
Kl. 14.53 Øllet tappes. Vi har købt en flaskepåfylder der gør denne del meget lettere.
Kl. 15.06 Kapsler bliver sat på flaskerne.
Kl. 15.07 Det sker med en kapselpåsætter model Greta til 26 mm kapsler.
Kl. 15.12 Kong Vinter er nu klar til lagring ved stuetemperatur. Det bliver spændende at smage det færdige resultat.
Kl. 15.18 Bundfald efter sekundær fermentering.

Flaskerne skal pyntes:

Etiketten er tegnet, og information om ingredienser, tappedato og alk. procent er på plads.
De bliver printet på laser printer så de kan tåle at blive våde, derefter skal de beskæres.
Vi bruger mælk til at lime etiketterne på flaskerne. Det er et job for lillehjælper at pensle bagsiden af etiketterne. Al mælk kan bruges, men flaskerne kan blive ret fedtede af fed mælk, her bruges mini mælk.
Etiketten sættes på flasken, og den overskydende mælk tørres af med en fugtig klud. Etiketterne sidder hurtigt godt fast på flasken, og fordelen ved at bruge mælk er, at etiketterne falder nemt af efter nogle minutter i vandbad når nu flaskerne er tomme og de skal klargøres til næste bryg.
Så er Kong Vinter klar, nu er det bare at vente på det bliver jul. Hele 2 måneder.... suk!!!